Kystkommuner udlodder præmier til plastindsamlere

Interreg-projektet Ren Kystlinje afprøver nye metoder for at engagere frivillige og virksomheder i arbejdet med at holde strande rene for plastaffald. Gode norske erfaringer med et kystlotteri bliver nu testet i Thisted, Jammerbugt, Hjørring og Frederikshavn kommuner.

Opmærksomheden er støt stigende på de store mængder marint affald i verdenshavene. Mange står i kø for at sætte dagsordenen om at gøre noget ved problemet: Forbyde plastposer, finde kilderne til forureningen, lave kampagner og sælge produkter af havplast i en cirkulær økonomi. Her overfor står kommunerne på særligt Vestkysten med den ressourcekrævende opgave at holde strande- ne rene og attraktive.

I de seneste to år har Thisted, Jammerbugt, Hjørring og Frederikshavn kommuner sat sig for at afprøve nye metoder og organisere frivillige og virksomheder i ønsket om at engagere sig i kampen om en ren og attraktiv kyst og et renere havmiljø. Alt sammen via EU Interreg-projektet Ren Kystlinje, der også tæller svenske og norske partnere omkring Skagerrak.

Over tusind ton marint affald lander årligt på den danske vestkyst. Lignende mængder driver videre med strømmene nordpå og ind i Skagerrak til norske og svenske kyster.

STRANDRENSNINGENS SVAR PÅ NIRVANA
Set med norske og svenske briller har vi i Danmark strandrensningens svar på Nirvana med vores brede hvide sandstrand, hvor bølgerne lægger affaldet i fine, brede bræmmer lige til at samle op.
I modsætning til de mange tusinde vige, skær og klipper i norske og svenske skærgårde, hvor affaldet ubønhørligt kiler sig fast og ofte kun lader sig samle op fra båd og i specielt sikringsudstyr.
I Sverige og Norge er kommunerne også i langt højere grad afhængige af, at frivillige rydder kysterne på grund af de ufremkommelige forhold. Så selv om forholdene er vidt forskelligelandene imellem, har netop organiseringen og kommunernes evne til at gøre ind- satsen synlig og tilgængelig været et fokus i Interreg-projektet Ren Kystlinje.

CLEAN-BEACH-IN-A-BOX
På nordstranden ved Skagen har Clean-beach-in-a- box været netop sådan et forsøg. Udgangspunktet var at gøre det nemt og enkelt for engagerede borgere at samle affald på stranden. En kasse med affaldssække, snappere og store bigbags har gjort det muligt at indsamle mange kilo affald, samle sækkene i bigbags’ene og stille dem til afhentning af kommunen direkte på stranden ved en af de mange særligt afmærkede pæle. Som Gry Bigum fra den frivillige Facebookgruppe, Ren Strand Nu Skagen udtaler:

- Bigbags’ene gør det nemt og enkelt for os som fri- villige at samle affald, uden at vi behøver at slæbe alt affaldet tilbage til nedgangen til stranden. Og samtidig synes vi også det er rart, at andre gæster på stranden kan se, at kommunen rent faktisk laver en indsats med strandrensning. Mange tror, at kommunen ikke gør noget. For bare en nats blæsevejr kan få rigtigt meget affald til at drive i land igen, fortæller Gry Bigum.

MASKINRENSNING – FORDELE OG ULEMPER
I Jammerbugt Kommune er strandene helt essentielle for kommunens turisme. Derfor har man også som en af de få kommuner i Danmark investeret i egentlige strandrensermaskiner.

I sommersæsonen kører de dagligt på strande omkring Blokhus og efterlader en ren og fin badestrand til de mange gæster. Maskinrensning er meget effektiv, der hvor der er ren sandstrand. Men hvis der er sten på stranden, bliver det en dyr fornøjelse for kommunen at komme af med affaldet, da der skal betales fuld deponeringsafgift til affaldsselskabet.

I projektperioden har der været lavet forskellige maskinelle sorteringsforsøg. Både på selve stranden og på det fælleskommunale plastsorteringsanlæg, Reno Nord. Formålet med forsøgene har dels været at mindske omkostningerne til deponi, men også for at sortere havplasten fra i forsøget på at genanvende havplasten til nye produkter.

Erfaringerne fra forsøgene viser fortsat, at det er mest omkostningseffektivt for de kommunale strandrense- re at sortere i større fraktioner (træ, metal, glas, plast og fiskeredskaber) og herefter køre disse fraktioner til affaldsselskabet, så deponi mindskes mest muligt.

HAVPLAST – MORGENDAGENS RAV?
Med hensyn til genanvendelse har der aldrig før været så stor opmærksomhed på havplast. Store internatio- nale virksomheder står i kø for at markedsføre deres produkter med havplast: Løbesko, computere og sågar krykker. Kritiske røster kalder det ”bluewashing”, mens andre kalder det en øget grøn miljøbevidsthed.

Under alle omstændigheder får man som kommune glimtvis den vildfarelse, at havplasten er morgendagens rav, som alle bukker sig efter, og som kan støbes om til plastguldbarrer og sælges på alverdens børser. Virkeligheden er dog, at kvaliteten af havplasten som materiale til genanvendelse i nye plastprodukter er ringe set med de nuværende industrielle teknologier og kvalitetsstandarder.

Alligevel gøres forsøget i projekt Ren Kystlinje: Alle fire kommuners indsamlede havaffald for 2018 køres til en socialøkonomisk virk- somhed, som finsorterer plasten i de kvaliteter, som industrien kan aftage og genanvende. På den måde får kommunerne og de havplasthungrende virksomheder også en indikation af, hvad det rent faktisk koster at indsamle og sortere et ton rent havplast til genanvendelse.

ALLE VINDER MED KYSTLOTTERIET
I dette sidste år af projektperioden tester de fire kommuner den norske idé, Kystlotteriet. På blot to år har Kystlotteriet bredt sig til over 50 kommuner i Norge.

Idéen er simpel: Kystlotteriet udlodder lokalt sponserede præmier til de mange frivillige, der indsam- ler marint affald, og som sætter et særligt kystlod på de indsamlede sække. Kommunen sørger for at indsamle sækkene og gemme lodderne til den store udtrækning sidst på året.
I Danmark har de fire kommuner allieret sig med Partnerskab for Vestkystturisme, som talerør ud
til turisterhvervet og til de mange potentielle sponsorer. For alle vinder med Kystlotteriet:

Sponsorerne giver præmier til en god sag. De er indirekte med til at holde netop deres feriedestinationer rene og attraktive. Kommunerne får samlet endnu mere marint affald, og de mange frivillige er med i lodtrækningen om attraktive præmier.

Og hvor får man så fat i lodder og sække, og hvor skal man aflevere sine sække med kystlodder? I Danmark ligger det lige for: Langs hele den danske kyst har vi de grønne redningsnummerskilte. Ofte med under én kilometers mellemrum. På udvalgte redningsnummerskilte, typisk ved de store strandnedgange, vil der i testperioden være lodder og sække. Sække med og uden lodder kan afleveres ved alle redningsnummerskilte langs strandene. Let og enkelt for både de frivillige og kommunerne.

I Norge er de lidt misundelige på det danske forsøg med redningsnummerskilte.
Til gengæld er deså glade for, at de fire danske kommuner har adopteret Kystlotteriet, at de forlods giver præmier til den danske version. Men også som en slags hjælp til selvhjælp. For som initiativtageren Sten Helberg fra Norge formulerer det:

- Jo mere affald, der bliver samlet ind på den danske vestkyst, jo mindre affald driver videre til Norge. Så derfor giver det mening at give præmier til det danske Kystlotteri. Set med turisterhvervets øjne giver det også god mening at udveksle præmier, slutter Sten Helberg:

- Det giver øget omsætning, at nordmænd drager til Danmark og danskere til Norge – så vi er alle vindere med Kystlotteriet.

Nyhetsarkiv

Länkar

Senaste nyheter